426
at bestille, sagde jeg. Man har ingen Kild¬
her i Landet, sagde min Fører, og det enes
Vand, som er drikkeligt, er det, som ledes f
Hippocrene og fra Tiberstrømmen, igiennem no¬
le smaa Render; men vore Slaver pompe of
hele Dagen, uden at faae en Taar.
Derfra kom vi til Roden af et høit Bier
som lignede Parnas. Jeg saae nogle Folk, so
trillede store Stene op paa Bierget, hvor de vi
de opreise en Bygning; men Stenene faldt n
igien og Tilskuernes Forundring forandrede f
til Latter. Jeg betragtede disse Stene, og sae
at de vare fulde af Overskrifter; af nogle O
hist og her sluttede jeg, at de vare tagne af
beste Græske og Romerske Skribentere, men
fandt ingensteds nogen Meening i Sammenhæn
Det er Stene af den gamle Tempel, sagde Skyf
Engelen, hvori Muserne boede; de ere alle ful
af vigtige Tænkesprog, som hængte sammen, si
længe Bygningen var heel. Disse Folk vil
opreise den igien, men de forstaae ikke Bygning
Konsten nok, for at sætte Stenene sammen p,
den rette Maade; og derfor falder alting n¬
igien.
Jeg gik op paa Bierget for at besee nøie
denne Plads, som man havde indviet til Muse
ne. Hvad er det for Narrestøtter, sagde je
hvormed man har omringet denne Helligdon
