429
den Møie i Skiødet, og Blomsterne flettede af
ag selv Krandse over deres Hoveder: De fleste
sov, og Gudinden forsikrede mig, at deres Søvn
ar saa sød, at de ikke drømte engang. Jeg fik
st til at blive der; kan jeg ikke og sove saaledes
igang, sagde jeg til Skytsengelen; thi min lan¬
ge Drøm begyndte at foruroelige mig. Efter
saadan en Søvn vaagner man aldrig, svarede
. Hvor kommer jeg da tilbage? raabte jeg
Skræk. J maae seile mod Strømmen, sva¬
de han; der er ingen anden Vei til de Aarvaag¬
es og Levendes Land. Jeg sprang i den første
daad, og stødte mig med Aaren fra Landet.
dette Stød var saa stærkt, at jeg med eet kom
idt ud i Strømmen, og vaagnede af Skræk.
