432
vente J maaskee at finde den fuld af Skiøder o
Pantebreve. Søger ikke derefter iblant min
Papirer. J finde paa den ene Side af den
Rum en Skuffe med qvitterede Regninger,
paa den anden maaskee nogle uqvitterede, sol
dog ikke skulle blive flere end Boen kan betal¬
Dersom jeg lever saa længe med Eder, indtil
kunne skiønne, haaber jeg at overbevise Eder de,
om, at hverken Mangel af Kierlighed, eller Lal
hed, eller Umaadelighed, eller Pragt, er Aarsa
til min Fattigdom; og lever jeg ikke saa læng
skulde de, som have kiendt mig, naar J engan
komme til skiels Aar og Alder, og blive beret,
gede til at undersøge mine Handlinger, ikke næ¬
te mig det Vidnesbyrd, at jeg altid holdt det fi
en af mine største Pligter, at sørge for Edet
sande Velfærd, at min største og maaskee enes
Fornøielse var, at have Eder om mig, og at d
var saa langt fra, at jeg skyede en Faders Pli¬
nogen Tid som en Byrde, hvilken jeg ønskede
kunne legge paa andre, at jeg tvertimod betragte
de disse smaa Omsorger for Eders Underviisnin
og Opdragelse, som en virkelig Vederqvægelse
de faa Øieblikke, som jeg havde tilovers fra i
Forretninger, hvormed jeg tiente det Almindelig
og forhvervede det, hvormed jeg kunde forsørg
Eder. J disse Forretninger har hverken min ege
Samvittighed, eller noget Menneske, saa vil
