1155
g veed, beskyldt mig for at være efterladen;
san har snarere troet, at min Virksomhed gik
or vidt, og at jeg, som man siger, tog mig Ver¬
en for nær: Men disse Forretninger, kiere Børn!
are ikke af det Slags, hvorved man samler Rig¬
omme. Jeg har altid troet, at enhver bør føl¬
e sit Kald, og da der var intet i Verden, hvor¬
il jeg fandt mindre Drift hos mig selv, end til
it samle Penge; saa kan det nok være, at en vis
tærk Drift til andre Ting, hvortil jeg troede mig
elv mere beqvem, har ikke tilladt mig engang at
ruge alle tilladelige Leiligheder til at forbedre
mine Vilkaar. Mine Venner have foreholdt
nig det undertiden; de have sagt, at jeg burde
ænke paa mig selv og paa mine Børn. For
nig selv har jeg altid havt nok, og naar det kuns
som an paa at indskrænke mine egne Ønsker, ko¬
stede det mig ikke meget, at opofre ikke altne Rig¬
somme selv, men og de fleste af de Ting, for
vis Skyld Menneskene søge dem. Kuns for
eder alene var jeg ofte bekymret; men jeg stillede
nig selv tilfreds igien med den Tanke, at dersom
det var en af Forældres Hovedpligter, at efter¬
lade Midler til deres Børn, maatte ingen gifte
sig, førend de vare forvissede om at kunne opfylde
denne Pligt. Denne Vished, syntes mig, at
intet Menneske kunde have, og at Verden var
meget mindre tient med Folk, som tænkte saaledes,
Sneedorffs Skrif
