434
end mange andre, som lod det være nok, at iaf
tage deres Pligter for det Nærværende, og ov¬
lod til Forsynet at sørge for det Tilkommend
Havde jeg tænkt anderledes, mine Børn, skul
J ikke have været til; thi jeg har aldrig havt i
gen Leilighed til at kunne samle paa en tilladel
Maade saa mange Midler, at J kunde leve de
af, eller at jeg derved kunde forskaffe Eder d
som man kalder visse og sikre Udkomme i Verd¬
Jeg har seet af mange Exempler, og J skul
selv snart erfare det, at saadanne Midler sield
giøre unge Mennesker lykkelige; de skulde ma¬
skee ikke alene have forført Eder til Vellyst
Ladhed, men og gjort mig selv sikker, lunken
efterladen i at arbeide paa at forskaffe Eder v
Opdragelsen de Egenskaber, hvorpaa Eders Li
salighed mere beroer end paa Penge. Jeg ski
de være bleven fristet til at spare disse Penge i i
ders Opdragelse, og til at klage over den Mæn¬
de af Børn, hvis Underholdning daglig formin
skede min Capital, og blant hvilke den engat
skulde deles. Nu derimod varesJ mig alt
velkomne, og altid lige kiere; det faldt migi
drig ind at tænke, at jeg havde for mange Bør
og det fortrød mig lige saa lidt, at jeg for Ede
Skyld ikke kunde samle Penge, som at jeg,
at underholde Eder, undertiden maatte indskræ
ke mig selv. J Stedet for Midler søgte jeg
