150
nok til at fatte disse Lærdomme! - -
det da ikke bedre, at jeg havde efterladt Eder
de Penge? - - Jeg troer selv, at det
kunde vare saa længe, førend J fik Forstand
til at agte disse Penge, og sørge for, at de bi¬
udsatte; men for at bruge dem vel, for at og
pinde de Begierligheder, hvortil Rigdomme.
lede Menneskene, dertil er jeg selv maaskee i
nu ikke gammel eller erfaren nok, og hvem vi
om dene ikke er een af Aarsagerne, hvorfor?
synet hverken gav mig stor Lyst eller megen
lighed til at samle dem? - Jeg skal maa¬
ved nogen Flid og Forsigtighed kunne bringe
dertil, at min Videnskab og Erfarenhed ikke g
ske skal uddøe med mig; jeg skal aagre saa
med den liden Skat, som jeg har forhvervet i
deraf, og sætte den ud paa saa mange Maal
at noget deraf i det mindste skal komme Edet
Nytte i Tiden. Men, om jeg efterlod Edet
anseelig Capital, hvem forsikrede mig da, at
blev vel forvaltet af Eders Formyndere; at
ikke blev ødelagt ved ulykkelige Hendelser,
ødet ved Eders egne Laster, og adspredet ved ul
kelige Ægteskaber? Jeg har derfor, i Ste
for Pantebreve og Skiøder, søgt at efterlade n
nogle andre Papirer, hvis Jndhold i mange?
fælde i Livet kunde giøre Eder mere Nytte,
Vexler eller rede Penge. Men da jeg tillige
