439
mindre blive det, om J forlode den, som J en¬
ng have udvalgt.
Agter nøie paa alt det Gode, som J
nyde for den nærværende Tid, takker Gud derfor;
og naar det Onde kuns ikke har Overvægten, saa
venter ikke, at J her i Livet skulle blive meget
lykkeligere i den tilkommende Tid. Vore Mis¬
fornøielser komme fornemmelig deraf, at vi ikke
agte nok paa det nærværende Gode, og at vi fore¬
stille os det tilkommende bedre, end det er i sig
elv, og end vi selv siden finde det.
4. Der er kuns een Stand til, som synes
ut kunne forøge Menneskets Lyksalighed her i Li¬
et. Denne Stand er stiftet af Skaberen selv,
det er Ægtestanden. Jeg tillader Eder, mine
dørn af begge Kiøn, at troe, at Naturen ikke
edrager Eder, dersom den nogen Tid forestiller
rder denne Stands Behagelighed, som det høie¬
e i den jordiske Lyksalighed. Men J maae og
toe mig, naar jeg forsikrer Eder, at Lyksalighe¬
en endog i denne Stand aldrig er saa stor, som
san forestiller sig den forud, og at J, for at
yde den, maae bevare al Eders Kierlighed alene
l den Person, med hvilken J forbinde Eder.
de Egenskaber, som giøre Folk til behagelige
llænd eller behagelige Koner, maae ikke agtes
aa meget af Eder som andre, der giøre dem til
ode Huusfædre og Mødre. De første ophøre
