440
ved Alderen, eller tabe sig ved den daglige On
gang. De sande Behageligheder af Ægtesta
den derimod udbrede sig over Menneskets hele Lu¬
indtil den høie Alderdom; men de ere Belønnn
ger for en uskyldig, dydig og vindskibelig Un¬
dom. Naar Færnuften kuns ikke fordømmer (
ders Tilbøielighed, saa følger deri Eders eg
Hierte; andet Raad skal jeg aldrig give Ede
i Henseende til Eders Valg. Følger de samn
Regler i at vælge Eder en Ægtefælle, som j
har raadet Eder at følge i at vælge Eder en Stam¬
Troer, at det hverken er Rang, eller Rigdog
eller Skiønhed, eller udvortes Behagelighedg
men sund Fornuft, Dyd og Kierlighed, som ske
giøre Eder lykkelige.
J maae forskaffe Eder Venner, og
Stedet for at raade Eder til at mistænke alf
Mennesker, vil jeg tvertimod bede Eder troe,
de ikke ere nær saa falske, som man i Almindeli¬
hed mener. Kan man vel forlange af Folk,
de skulle elske andre mere end sig selv? lasteful¬
Mennesker giøre sig selv Ondt, endog naar
mene det allerbest, og de skulde derfor af lige se
taabelig en Kierlighed bedrage deres beste Venne
indgaaer derfor aldrig Venskaber med fordærvel
Mennesker, om de vare nok saa venlige, nok si
gavmilde, og tiente Eder med deres egen Skad
Men hader dem derfor ikke! Jvlant de Gol
