442
selv; men da maae J og vogte Eder for en an¬
den Yderlighed, for at tvivle om alting. De
er noget vist og nyttigt i alle Videnskaber; met
dette lærer man ikke af den første Bog eller af de
første Forelæsning; det er en Frugt af nøien
Eftertanke og Erfarenhed. Giører Eder alt
et vist Øiemerke i Eders Studeringer, og lade
det ikke være nok, at J læse og tænke meget fo
Eder selv, men stræber at blive nyttige. Og
hvilken Stand J end komme, saa troer, at Vi¬
denskaberne ikke alene pryde og forbedre Menne
skene, men og gavne dem til deres Forretninger,
Anvender nogle af de Timer, som J have tiloven
fra saadanne Forretninger, paa at læse gode Ba
ger i de Sprog, som J forstaae, og naar J af
dem have lært at kiende Gud, Pligterne og Men¬
neskets Hovedforandringer i Verden, saa troef
kuns, i hvad Stand J end ere, at J hverke
vare blevne lykkeligere, bedre eller viisere, omJ
havde lært Latin.
7. Vil Gud, at jeg skal leve og opdrag¬
Eder selv, forlanger jeg ingen anden Belønning
for de Arbeider, hvormed jeg har kunnet tien
Eder eller andre Mennesker, end at nyde den
Glæde engang ved Enden af mit Maal, at seg
Eder viise nok til at regiere Eder selv. Naa
J bleve sande Christne, fornuftige Mennesker og
nyttige Borgere, vilde jeg iroe, at J vare lykke,
