171
anden Engelænder, er det endnu langt derfra:
Sproget, siger han, er endnu ikke dyrket nok i
Skolerne; Lærerne ere alt for store Slaver af
de Gamle, i det, som er til liden Nytte, og de
efterfølge dem alt for lidet i det, som er værd at
efterligne. Tør man endnu føre saadanne Kla¬
ger i Engeland, der, hvor det Grundige i Lær¬
dommen dog agtes saa meget, skulde det da ikke
være tilladt paa andre Steder, hvor denne Tæn¬
kemaade ansees for at være nye? Jo, men er det
derfor sagt, vil man maaskee svare, at Aarsagen
er den samme? J de Engelske Skoler, siger For¬
fatteren, giør man lidt af de levende Sprog, for¬
di man giør for meget af de gamle, paa andre
Steder kan man, uden at giøre saa meget af de
Gamle, giøre endnu mindre af de Nye. For
at forebygge denne Jndvending, maae jeg for¬
sikre Lærerne, at, om jeg end maaskee kunde væ¬
re dristig nok til at troe, at der vare flere Steder
i Verden, hvor man kunde have Aarsag til at
klage over det samme, er jeg derfor dog ikke uri¬
melig nok til at tænke, at man ikke kan have li¬
den Smag i et Land, uden at være for lærd.
J Stedet for at læse idelig de Gamle, raa¬
der Forfatteren til at dyrke Modersmaalet mere i
Skolerne. Jeg tør, siger han, forsvare min
Sag med de Gamles eget Exempel.
