440
Græcam urhem non possum ferre qvirites.
siger en af deres gamle Poeter, med en roesvæ
dig Fortrydelse. - - Hvorfor maae ikke je
endskiønt jeg er ingen Poet, sige, at jeg er li¬
saa misfornøiet med en Bye, som er baade Græ
og Latinsk - - Hvem kan taale at see
Folk gaae to tusinde Aar tilbage, for at søge,
Fuldkommenhed, hvortil det kunde komme lan¬
nærmere, at see fornuftige og lærde Mænd at
vende deres hele Livstid og al deres Agtsomh¬
paa et æolisk Digamma, paa Nytten af Acce,
terne og Meeningen af et Sted i Horatz, na¬
de imidlertid lade et af de beste levende Spro¬
deres eget, ligge ganske forsømt, og lade det kon
me an paa en blind Hendelse og paa nogle prive
te Personers roesværdige Nidkierhed, om det ski
blive dyrket eller ei? Dersom Grækerne og R¬
merne havde gjort det samme, dersom de ikke har
de bekymret sig uden om de Egyptiske Hierogli
pher, skulde vi indtil denne Dag have været nød
te til at reise til Pyramiderne, for at forstaae d
classiske Skribentere, siden alle Bogstaver i Ve¬
den havde bestaaet i nogle ilde og efterlignede Fi
gurer af Mennesker, Dyr og Boeskab. Det
som vi troe, at de giorde Ret i det de handled
anderledes, dersom vi beundre de slebne Sprog
som de have efterladt os, hvorfor maae vi da ikk
efterfølge deres Exempel? Hvad for en rimelig
