419
Mand at giøre, beder man, at han ikke tager
det unaadig op, at man i den Sag ikke kan væ¬
re af samme Tanker. Skikkelige Folk bede og
om Forladelse, eller Tilladelse, naar de nævne
deres Fødder, deres Skoe, Strømper, o. s. v.
God, en god Mand er langt fra ikke det,
som Romerne kaldte vir honus, en ærlig, ret¬
sindig, en nidkier Mand, som opfylder paa det
nøieste sine Pligter. Saadan en Mand kaldes
su en streng, en egensindig, en særsindet Mand,
st uroeligt Hoved. En god Mand betyder i
skikkelige Folks Tale en Mand, som lader alting
gaae som det kan, som bliver ved det Gamle, la¬
der Verden jevne sig selv, som giør alting med,
g siger ingen imod.
Høflig kommer af Hof, og betyder i dag¬
sig Tale at være ydmyg af Stolthed, for at viise,
at man veed at leve, og er vant til at omgaaes
ned store Folk; at love meget mere end man kan
holde, at kunde være venlig mod dem, som man
hader, og viise megen Ærbødighed mod dem, som
man foragter.
Helt betydede i det Græske og Romerske
Sprog en Mand, som opofrede sig for Pligterne
mod det Almindelige, mod Fædrenelandet. Saa¬
dan en Carakteer er nu ikke god, uden i en Tra¬
soedie, i en Opera, i et Heltedigt. En Mand,
om troede, at han kunde være det Almindelige
