495
em altid være hos sig, og giver dem nogen Deel
sit Arbeide, efter deres Kræfter: af Frygt for,
t de skulde fordærves i de offentlige Skoler, Un¬
erviser han dem selv om Søndagen, tillige med
ans Broder, og af disse Huusfædre blev een
ver Søndag hiemme, for at underviise Børne¬
e i Christendommen, medens den anden gik i
girken.
For ved en Slags Ære at opmuntre sine
hørn til Arbeide, lader han de yngste, som
ndnu ikke kunde arbeide med ham paa Marken,
idde paa Gulvet naar de spiise, og de komme
kke til Bordet førend de have opnaaet en vis Fær¬
ighed i at arbeide. Han siger dem derhos, at
t Menneske, som endnu ikke kan fortiene sit
Brød, og gavne Selskabet, er som et Dyr, der
el maae have sin Føde, men har ikke Ret til at
orlange nogen Ære i Huuset. For Resten giør
san ingen Forskiel imellem sine Børn, og er lige¬
aa god mod sin Broders Børn, som mod sine
gne. Han vænner dem tidlig til haard Spiise,
og giver dem nok for at blive mætte, men vogter
ig vel for at opvække deres Begierlighed ved no¬
get, som er lækkert, og at love dem saadant til
Belønning.
Denne Samtale, som findes P. 96. o. 1.
v,. imellem Kleinjogg og en fornemme Mand,
om vilde tage een af hans Børn til sig, er fuld
