499
naar hun vil vide noget af Fruentimrets Pligter,
er det bedre at søge Raad hos Coelie, end hos
mig.
Jeg havde allerede været gift i nogle Aar,
og var Moder til mange Børn, sagde Coelie, fø¬
rend jeg troede, at et Fruentimmer var skabt til
andet, end at behage andre og fornøie sig selv.
Al Formaning, Lærdom og Underviisning gik ud
paa at forskaffe mig saadanne Behageligheder,
hvormed jeg kunde indtage andre; men i disse Be¬
hageligheder fandt jeg i Begyndelsen intet min¬
dre end nogen Fornøielse for mig selv. Det ko¬
stede mig megen Umage og Tvang at lære ret at
gaae, at staae, at klæde mig, at tale saaledes,
som man sagde, at det behagede andre, uden at
jeg endnu enten følte selv noget til denne Behag,
eller kunde forestille mig noget Menneske i Ver¬
den, som jeg skulde elske høit nok, for at kunde
for dens Skyld underkaste mig selv saa megen
Tvang. Næst mine Dukker elskede jeg endnu
mine Forældre meest; men min Kierlighed til
dem gik dog ikke saa vidt, at jeg, for at nyde de¬
res Selskab, skulde med Fornøielse giøre noget,
som var mig saa ubehageligt, som at bære et stivt
Halsbaand, et trangt Snørliv, at lade mine Fød¬
der sætte i Lave af en Dansemester. For en nye
Dukke og en smuk Vifte kunde jeg vel giøre me¬
get, og mine Forældre sparede derfor ikke heller
