501
savde staaet paa Skabet, for, som man sagde,
at see mig danse, tilkiendegav sin Fornøielse, ved
at kysse mig, efter min Faders Tilladelse, paa
haanden; og jeg holdt saa meget af Dukken der¬
for, at det var den første Gang, jeg giorde
noget med Fornøielse for at fornøie andre. J
lang Tid behøvede man ingen anden bevægende
grund, end at jeg vilde giøre det for min Mands
Skyld. Dukken gav mig, som J vel kan tæn¬
ke, Anledning til adskillige Sammenligninger.
En Mandsperson, som havde Klæder af samme
farve, lige saadanne Krøller i Haaret, som min
dukke, var mig altid kierere end andre, og han
høvede kuns at kysse den lille Coelie paa Haan¬
den, og at roese hendes Dans, for at faae hende
til at kalde ham sin Mand. Jeg beklagede kuns,
saadan en Mand var mig for stor; jeg kunde
ikke bære ham, og sætte ham hvor jeg vilde, og
derfor blev Dukken altid den beste Mand, indtil
jeg begyndte at voxe, og man sagde mig, at det
nu var Skam, at have en Dukke længer til
Mand.
Mine Forældre søgte siden at vinde mig
ved andre Ting, som de sagde, vare mere an¬
stændige for min Alder. Disse Ting vare Klæ¬
der, Ringe, og tusinde Fruentimmer=Prydelser,
som jeg ikke kan nævne, fordi Moden forandrer
em hver Dag. Jeg fandt mere Behag i at see
