502
disse Ting, end i at bruge dem. De indskræn¬
kede kuns min Frihed, naar jeg var paaklæt
kunde jeg ikke røre mig og løbe hvor jeg vilde.
Dukken stod mig endnu længe i Hovedet; men
for ikke at holdes for Barn, lod jeg, som om
jeg fandt selv nogen Fornøielse i de Klæder, som
jeg iførte mig, kuns for at behage andre. Men jeg
var aldrig gladere, end naar jeg kunde legge den
af igien, naar jeg maatte gaae i mit Nattøi, og
løbe med min Moder omkring i Huuset; naar
man tillod mig at gaae i Kiøkkenet, at sætte nog¬
le smaa Potter til Jlden, at feie Gulvet, eller vug¬
ge min yngste Søster, da var jeg ret fornøiet,
jeg blev lige saa inderlig bedrøvet, naar min Mo¬
der kaldte mig ind i Stuen for at snøres. Hvad
skal jeg giøre ved den Tøs, sagde hun, hun har
ingen Lyst til at hæve sig! Dersom vi lade hende
løbe længer saaledes, bliver der en Kokkepige
eller Barnepige af hende; hun bliver folkesk
og kan siden aldrig komme i skikkelige Selskab.
Man forbød mig Kiøkkenet og Ammestuen; jeg
blev paaklædt, saa snart jeg stod op, og sad
hele Dagen indsluttet i et Kammer, hvor man
gav mig en Syenaal i Haanden, og sagde tillige
at det var Arbeide, som skikkede sig for mig. Jeg
skulde lære at giøre noget Net med mine Hen¬
der, saa havde mine Forældre ikke nødig at give
saa mange Penge ud for Stats. Af denne S¬
