503
kom jeg ikke, uden naar min Moder kiørte ud
eller havde Besøgelser. Disse Besøgelser, som
var min Moders eneste Tidsfordriv, og hvormed
hun meente at fornøie mig lige saa meget, vare i
Begyndelsen den allerhaardeste Tvang for mig.
Den halve Dag blev anvendt paa at pynte mig,
og naar jeg ikke stod stille nok, fik jeg saa mange
Ørefigen, at mine Øine og mine Kinder vare
altid røde naar jeg kom ind i Stuen, og lige saa
mange kunde jeg vente mig naar Selskabet var
gaaet, dersom jeg ikke passede paa at kneise, naar
min Moder saae til mig, og at neie ved hvert
Ord, som andre talede til mig. Hele Samta¬
len gik ud paa at igiennemgaae min Person, mine
Klæder, og mine Manerer. Naar jeg havde
noget Nyt paa, som klædte mig vel, blev jeg saa
meget roest, at jeg ofte glemte Ørefignene, og
havde Dagen efter mere Lyst til at klæde mig.
Tilsidst blev jeg, som min Moder vilde have det.
Jeg giorde alting for at behage andre. Naar
jeg ventede at komme i et stort Selskab, sad jeg
hele Dage i Forveien og giorde Sløifer, Smek¬
ker, Sætter, Blomster, og jeg havde saa liden
Lyst til at komme enten i Kiøkkenet eller i Amme¬
Stuen, at jeg skyede baade Potter og Børn, for
ikke at fordærve mine Klæder. Jeg fandt nu selv
virkelig saa megen Behag i at behage andre, at
det, som i Begyndelsen havde været mig en Tvang,
