506
mig alt, hvad jeg forlanger, maae endnu være
bedre end min døde Dukke, som jeg tilforn kaldte
min Mand, og som ikke kunde giøre andet, end
kysse mig paa Haanden. Den daglige Omgang
bestyrkede og forstørrede idelig dette Begreb, som
jeg giorde mig om en Mand. Naar jeg saa
alt, hvad Mandfolkene giorde for at vinde min
Gunst, sluttede jeg, at en Mand skulde ikke ale¬
ne giøre lige saa meget, men ingen anden Lod
have, end at behage mig, og opofre dertil alle
Øieblikke af sit Liv. Efter denne Grundregl
dømte jeg om Mandfolkenes Fortienester, efter
den afmaalede jeg min Høiagtelse, og andre Be¬
greber havde jeg hverken om Kierlighed eller om
Ægteskab, endog paa den Tid, da jeg indtraa¬
de i Ægtestanden.
Det er Tid, at vi lade Coelie gaae til Co¬
firmationen, sagde min Moder engang. Min
Fader derimod meente, at jeg endnu var ung,
men om hun imidlertid fik et Tilbud, svarede min
Moder, kunde vi jo spilde hendes Lykke ved at
opsætte det? De besluttede, at det skulde skee
næste Michelsdag, og de antoge een til at under¬
vise mig. Jeg lærte min hele Forklaring meget
hastig. De fordeelagtige Begreber, som jeg
havde om Ægtestanden; den Friehed, som jeg
ventede at komme i; den Forestilling, at jeg her
efter skulde tages for fulde i alle Selskaber, og
