508
giorde mig noget Tilbud; og da dette efter de Be¬
greber, som jeg giorde mig om Ægtestanden, og
efter de Forsikringer, som han gav mig, var det
samme, som en fuldkommen Underkastelse og Op¬
ofrelse af sin egen Frihed, for at tiene mig ale¬
ne, syntes mig, at jeg maatte være meget utak¬
nemmelig for at afslaae det.
Mine Forældre fordømte i høieste Grad
denne Tilbøielighed. Det var ikke nok, at de
beskreve Clitander som det allersletteste Menneske,
de afmalede tillige alle Mandfolk som Bedragere.
Det første havde jeg maaskee troet, fordi andre
sagde det samme, endskiønt jeg var vant til at
betragte den udvortes Artighed, som alt for stor
en Dyd, til saa let at troe, at den og kunde bo
i et ondt Hierte. Men at alle Mænd vare Be¬
dragere, hvorledes skulde jeg kunde rime det med
alt, hvad jeg havde hørt fra min Barndom af det.
Hvorledes skulde jeg kunde tænke saaledes, uden
at ansee alle dem, endog mine egne Forældre, for de
største Bedragere; de havde jo hvert Øieblik lo¬
vet mig en Mand, og skulde denne Mand være
en Bedrager?
Mine Forældre, som frygtede, at jeg skul¬
de lade mig indtage, tillod mig mere sielden at
komme i Selskaber af unge Mandfolk. Der var
intet farligere, sagde man, for et ungt Fruen¬
timmer. Det er bedre, sagde min Moder, at
