510
Æresbeviisning, hvorfor jeg maatte takke dem
endog naar jeg sagde nei.
Dersom jeg ikke havde kiendt nogle artige
Mandspersoner, som talede om Ægtestanden i
en ganske anden Tone, og som ved alle Leilighe¬
der baade ved deres Ord og Handlinger tilkiende¬
gave, at Fruentimmeret var skabt alene til at op¬
vartes, skulde Eders heele Kiøn være bleven mig
saa afskyeligt, at jeg aldrig havde giftet mig.
Saaledes tænkte jeg virkelig om alle de Mænd
som havde noget Alvorligt i deres Væsen, og som
i Selskaber kunde tænke saa meget paa andre Ting,
at de ikke merkede min nye Vifte, og glemte at
rose mit Spil. Saadanne Folk, tænkte jeg
kunde aldrig blive gode Mænd. En af dem
som alle rose for en meget retskaffen Mand, fald
paa at begiere mig; han forsikrede mig meget om
sin Kierlighed; men jeg sluttede af adskillige
Uagtsomheder, at han ikke meente noget deraf
Jeg kunde f. Ex. have en nye Klædning, og sige
mange Ting, som jeg holdt selv for at være me¬
get artige, uden at han beundrede det, ja ofte
uden at han merkede det engang. Mine Foræl¬
dre havde sagt mig, at alle Mandfolk vare Be¬
dragere, og jeg fandt megen Tilbøielighed til at
troe det om saadanne Folk. Clitanders Hand¬
linger derimod stemmede alle overeens med hans
Forsikringer. Han viiste i hans hele Opførsel
