511
at alting var ham ligegyldigt, uden hvad der an¬
gik mig. Jeg kunde ikke have et nyt Blomster,
uden at han merkede det. Hans Øine forlode
mig aldrig, og det lod som han ikke havde Ørene
uden for at give Agt paa hvad jeg befalede. Der¬
som Mandfolkene i Almindelighed ere saadanne
Bedragere, saadanne koldsindige og ustadige El¬
skere, hvor er den da ikke lykkelig, som faaer Cli¬
tander!
Mere, sagde Coelie, kan J vel ikke rum¬
me paa et Blad. Dersom Selinde forlanger
det, skal jeg fortælle det øvrige af min Historie
lige saa oprigtig. Hun kiender uden Tvivl Ver¬
den bedre af hendes Bøger, end jeg kiendte den
paa hendes Alder, da jeg troede, at jeg kiendte
den saa vel, fordi jeg ikke vidste, at der vare,
andre Steder, hvor man kunde lære at kiende den,
end paa Baller, Concerter o. s. v. Denne Deel
af min Historie kan derfor ikke nytte hende, uden
til at lære af andres Erfarenhed, hvor ynkværdi¬
ge Kreature vi Fruentimre ere, saaledes som man
danner os ved den almindelige Opdragelse.
