520
giøre en Blanding af alting, af alle Slags Træe
og Fugle, af Bierge og Dale, af rette og krum
me Linier, af de Viises Orden og Naturens For
virrelse. Han omgaaes med alle Daarer i denn
Egn; og dersom J vilde fortælle ham noget og
de urimelige Skikke, som andre Folk bruge, ske
han høre med saa megen Agtsomhed, som on
han troede, at en Mand, der er født i de Viise
Land, kunde lære noget af en Fremmed. Mi¬
synes, at jeg talte adskilligt med denne Mand
men jeg kan ikke huske meere deraf end dette: Je
troer, sagde han, at det er mere min Pligt, a
rette mig efter andre, end det er deres, at ren
sig efter mig; men jeg kunde ikke være enig me
mine Landsmænd deri, at holde alt det for daat
ligt, som er naturligt. Min Veileder førte mi
hen paa en anden Plads, hvor jeg fandt en Man
med et langt Skieg, midt iblant nogle Børt
See der, sagde han, en gammel Nar, som e
bleven til et Barn, fordi han vilde være viiser
end alle Folk i de Viises Land. Vi have alti
kuns havt een Maade at opdrage vores Ungdot
paa, og den fandt vi os saa vel ved, at det vg
meget rart, at see et Menneske her paa Øen, sor
var anderledes end andre Folk. Denne Man
troede, at man burde følge Naturen: Man lo¬
ham forsøge det; men alle disse Børn bleve van
skabte. See, hvilke store Hoveder, hvilken usæd
