522
men da hans Lykke var paa det høieste, forli
han alt hvad han eiede, og flygtede herhid, fo
di han troede om sig selv, at han ikke havde Vii
dom nok til at regiere saa meget. Han er blev
Hyrde, som J seer, og han er taabelig nok
at indbilde sig, at han i denne Stand er meg
lykkeligere, end han var før. Har J, sag
han, nogen Tid hørt saadant i Eders Land? N¬
svarede jeg, ikke uden i Skuespil og i Ver
Vore Poeter tale vel meget om den gyldne Ald¬
om Saturns Rige, om en Tid, da alle vare Ag¬
dyrkere og Hyrder; de prise meget denne Alde
Lyksalighed i deres Vers, og forestille os den u
dertiden paa Skuepladsen: men det er alt ku
Skiemt; og dersom nogen understod sig at mee
det alvorlig, giorde vi det samme ved ham, so
J giøre her; vi dømte ham til Daarekisten.
det samme forsvandt min Veileder, og jeg vaa
nede.
