520
skab fortiener mere denne Berømmelse, end N¬
turhistorien, som man til alle Tider finder Leili¬
hed til at studere i Naturens store Bog? Og
der vel iblant alle dens Skatte noget, som ove
gaaer Fuglene? Forskielligheden af deres Fie¬
Lifligheden af deres Sang, nogles lækre Kiø
andres adskillige Nytte, giør os dem alle umist
lige. Denne Værdie, som Fuglene have fret
for andre Dyr, kiendte de Gamle saa vel, at
tilspurgte dem som Orakler (*. Jntet indtag
og beskæftiger os saa meget, som Lyst til at ha
fuldstændige Samliger: Mynter, udgravede St¬
ne, Muskeler, og tusinde andre saadanne Tin
ere saa riige og uudtømmelige, at et eneste Sla
deraf kan være nok til at beskæftige et Mennes
for hans heele Livstid, og til at mætte hans V
gierlighed.
Det var ikke nok, at den Lærde sagde m¬
alt dette, saavel om Videnskaberne i Almindel¬
hed, som om Naturhistorien især. Han i
endnu videre, og beviiste mig lige saa grund¬
hvor store Fortrin en Samling af Fuglene hav
fren
(7) Bette Beviis kunde synes at være drevet alt
vidt; men man maae undskylde denne Naturkyn
ge dermed, at andre for ham have brugt ligese
danne Beviiser. Hr. Argenville, naar han ta
om Nytten af Muskeler, beviiser han den ibla
andet og deraf, at Grækerne brugte dem til at a¬
Stemmer i deres Forsamlnger.
