527
fremfor alle andre Samlinger af Mynter, af
Steene, af Muskeler, af Mineralier, o. s. v.
Men, da han sluttede sin Tale med at raade mig
til at kiøbe hans Samling, udslettede han dermed,
al den Virkning, som hans Veltalenhed havde
gjort paa mig.
Jeg vil ikke fortælle Eder, hvad alle de
andre Lærde sagde mig. Der fattedes ikke meget
i, at jo een af dem havde overtalet mig til at lade
min Søn blive Præst. En anden havde nær
bragt mig til at lade ham lære Arabisk. Dette
Sprog, sagde han, er det allerskiønneste af alle;
thi Sprogene ere kuns Tegn af vore Tanker, og
det Arabiske Sprog er saa riigt, at vi ikke kunne
tænke noget paa saa besynderlig en Maade, at vi
so strax finde et Ord til at udtrykke det, just paa
den selvsamme Maade, som vi tænke det. De,
som ikke forstaae det Arabiske Sprog, kunde der¬
for ikke heller opløfte sig til høie Betragtninger.
De krybe paa Jorden med deres vestlige Sprog.
De Berømmelser, som enhver gav sin Vi¬
denskab, forekom mig endda ikke saa forunderlig,
som den Foragt, hvormed han betragtede alle de
andres. Dersom enhver havde ladet det være
nok, at rose sit eget, skulde jeg have troet, at de
alle havde nogen Grund til det, som de sagde;
men det lod, som de vilde have mig til at troe,
at alle andre Videnskaber ikke fortiente et fornuftigt
