957
ten; og hvor ueenige de Lærde end ellers ere,
naar der handles om Nytten og Værdien af de¬
res Videnskaber, skulde de dog alle komme over¬
eens i at navngive disse Videnskaber. En riig
Mand skal døe, og denne Tanke maae være ube¬
hageligere for ham end for andre Folk, dersom han
ikke har noget at haabe efter Livet, dersom han
ikke kiender en Videnskab, som kan give ham Trøst
mod Døden. De Videnskaber, som man kal¬
der Philosophien og Theologien, kunde derfor nyt¬
te ham, endskiønt han ikke blev Præst, naar han
lærte deraf, at Verden maae have en evig Aar¬
sag, og at der er noget i ham selv, som er skabt
for Evigheden. Den ene lærer ham at prøve
Grundene af den Kundskab, hvorpaa han bygger
sin tilkommende Lyksalighed; den anden viiser
ham Midlerne til at opnaae denne Lyksalighed.
Efter disse Grunde kan enhver Fader, uden
at hente Svar fra alle fire Faculteter, let afgiøre
selv, om det er nyttigt, at hans Søn studerer,
eller ei; om alle Videnskaber ere ham lige nytti¬
ge; om det er nok, at han lærer noget, eller hvad
han skal lære? Men naar han saaledes har af¬
gjort, hvad hans Søn skal lære, er der endnu et
stort Spørgsmaal tilbage, hvorledes han skal
lære det? Derom ønskede jeg, at Forfatteren af
dette Brev vilde spørge de Lærde; thi der er me¬
get i dette Spørgsmaal, som jeg ikke kan opløse,
