939
havde syet og broderet, var uden Tvivl ikke be¬
hængt med Flitterguld; og Asiens Erobrer, som
foragtede saa meget Persernes Pragt, og betrag¬
tede deres forgyldte Klæder kuns som et Rov, hvil¬
ket han kunde deele iblant sine Soldater, har vel
aldrig ladet sig see i et Fiskebeensskiørt, som var
opfundet alene for at udbrede Galunerne. Vil
man see smukke Klæder, ere der jo andre Steder,
hvor man kan see dem, og man har ikke nødig der¬
for at opkalde Alexander og Julius Cæsar, og fo¬
restille disse Helte i qvindagtige Prydelser. Ty.
Naar alle tænkte saaledes, var der jo ingen For¬
nøielse ved at see Opera. Py. Man kunde, vil
De sige, tænke saa meget, at Fornøielsen reent
forsvandt, og det var just tvertimod det, som jeg
vilde beviise, at Forstanden forøger vore Fornøi¬
elser; men det er kuns i Henseende til Klæderne,
kiere Theages, at denne Slutning gielder. For
at kunne fornøie sig i dem, maae man ikke tænke
meget; men man betaler denne Fornøielse dyrt,
fordi den kan ikke bestaae uden at opofre langt stør¬
re, som man ikke kan nyde uden at tænke. Ty.
Det maae da være Musiken alene, som fornøier
Dem? PPh. Den fornøier mig, skiønt ikke saa
meget, som den kunde fornøie, dersom jeg forstod
mere af dens Regler. Jmidlertid er der dog
noget deri, som naturligviis maae røre alle, der
have Følelse og Smag. Men derfor alene har
