541
derved har De altsaa tabt en vigtig Deel af De¬
res Fornøielse. Men De har dog i det mindste
undersøgt, om det var mueligt og rimeligt, om
Mennesker kunde giøre saadant, om det rimede
sig med disse Personers Carakterer, Sæder, Al¬
der, og om saa mange Personer, som De seer
paa Skuepladsen, kunde være samlede paa eet
Sted, sige og giøre alle disse Ting i nogle faa
Timer; thi om nogen vilde bringe Dem til at troe
ganske urimelige Ting, kunde det vel fornøie
Dem? Ty. Nei, det vilde tvertimod fortryde
mig; men jeg har ikke vidst, at man burde un¬
dersøge et Skuespil saaledes. Py. De har alte
saa ikke heller endnu vidst, hvorledes De skulde
fornøie Dem? Men, naar De og vidste alle dis¬
se Ting, kunde det da ikke fornøie Dem lige saa
meget, at læse saadan en Tildragelse kortelig for¬
talt i Historien, som at høre det udført ved alle
disse lange Samtaler, og see Handlingerne selv
forestille? Er det saa, vide vi endnu ikke selv,
hvorfor vi gaae paa Opera. Vore Bøger kun¬
ne jo forskaffe os den samme Fornøielse? Ty.
Jeg synes, at det maatte være saa; men jeg fin¬
der dog, at et Skuespil fornøier mig mere end en
Historie. Py. Jeg frygter, at det er Klæder¬
ne, Dansene, og ikke Opera; thi denne bestaaer,
som De nu veed, i en Forening af Handlinger¬
ne eller Skuespillet, og Musiken. Naar De
