544
Py. Det maae De selv føle, det kan jeg ikke si
ge Dem. Ordene og Musiken skulle begge giør¬
een og den samme Virkning hos Dem, og denn
Virkning maae blive føleligere, naar begge er¬
forenede, end om De læste Ordene alene, elle
hørte kuns Musiken. De har selv tilstaaet, af
De føler noget ved Ordene, at den blotte Beskri
velse af en stor Handling rører Dem, og at diss
Bevægelser blive stærkere, naar saadan en Hand
ling forestilles under alle sine Omstændigheder
Nu kommer det an paa, om De og kunde føle no¬
get ved Musiken? Ty. Ja, den fornøier mig
Ph. Men De føler maaskee det samme ved a
Musik? Ty. Det kan jeg ikke saa nøie adskille
Py. Og De burde føle noget Særdeles ved en
hver Hundling, noget, som lignede den Passion
som Handlingen opvækker. Jkke alene de adskil
lige Arter af Passioner, af Glæde, Bedrøvelse
Vrede, Medlidenhed, Kierlighed, o. s. v., me
endog enhver Grad af disse Passioner have sin
egne Stemmer. Men det er vel at føre Den
alt for vidt? Deres Jndsigt kan endnu ikke vær
stor nok til at forene paa engang saa mange For
nøielser, som for de rette Kiendere ere saa henryl
kende. Det, som De allerede kunne begribe, e
imidlertid nok for at dømme, hvor vidt De e
endnu fra at kunne finde den Fornøielse i en Ope
ra, som De indbildte sig at være saa let. Det
