949
som Klæderne alene og Ziraterne kunne fornøie
Dem saa meget, hvor indtagende en Lyst maatte
De da ikke finde i saadant et Syngespil, naar De
var bevandret nok i Historien, for at dømme om
Rimeligheden af det, som man har opdigtet, for
at forestille saadan en Handling under alle sine
Omstændigheder, naar De kiendte det menneske¬
lige Hierte, og Hiertets Sprog nok, for at skiøn¬
ne om Ordenes Beqvemhed til at udtrykke det,
som de forestilte Personer virkelig kunne have tænkt
og følt, og naar De havde Smag nok i Musiken,
for at føle derved noget, som stemmede overeens
med de Jndtryk, som alle disse Ting gjorde paa
Dem. Forestil Dem, f. Ex. den Forskiel, der
maae være imellem den Fornøielse, som De fiu¬
der ved at læse adskillige rørende Stykker af Hi¬
storien, og den, som De skulde føle, om jeg kun¬
de føre Dem hen paa et Sted, hvor De saae alt
dette for Deres Øine; men De maatte forstaae
Sproget, ellers følte De ikke saa meget ved
at see og høre en virkelig Handling, som ved at
læse den i et bekiendt Sprog, og der var da intet
for Dem at see, uden Klæderne. Vil De nu
troe, at man maae tænke meget, for at kunne for¬
nøie sig? Ty. Ja, til at fornøie sig i et Skue¬
spil, merker jeg, at der hører meget. Ph. Og
saadant et Skuespil forestiller os dog kuns en ene¬
ste Handling af Livet. Hvad om De saae mange
