340
saadanne? De kunde vel ikke see dem paa engang
men De kunde læse dem; og naar De var evet
at tænke, kunde De selv fornøie sig ved at giett
hvad Folk i enhver Omstændighed havde tænkt
følt og sagt. Enhver betydelig Tildragelse kund
give Dem Anledning til at forestille sig saadan ef
Samtale eller Skuespil. Og dersom opdigted
Forestillinger kunde fornøie saa meget, hvad maa
da virkelige ikke giøre? Naar De vidste at anstill
saadanne Betragtninger over de Folk, som D
seer, at dømme om deres Carakterer og Passio
ner, at undersøge deres Ords og Handlingers Over
eensstemmelse med Fornuften, med Pligterne
med Caraktererne og Omstændighederne, maatt
De jo hver Dag kunne forskaffe sig selv en lang
sandere og større Fornøielse end den, som De n¬
søger paa Skuepladsen? Th. Jeg kan begrib¬
at det maae være en stor Fornøielse; min størst
Lyst, naar jeg spadserer, er at see mange Folk
Ph. Paa Spadseregangene frygter jeg, at D
ikke seer Menneskene, men deres Klæder, og diss
ere meget smukkere i en Opera. Men om ma¬
saae, hvad disse Mennesker forrettede paa Mar
ken og i Huusene? hvorledes de dyrkede Jordet
og forarbeidede disse mangfoldige Ting, som v
bruge til Klæde, Spiise, Boeskab, uden at vide
hvorfra det kommer, og hvorledes det bliver til
Om vi saae Menneskenes adskillige Levemaade
