94!
hvorledes nogle under det haardeste Arbeide og
med ringe Vilkaar ere mere sunde og fornøiede,
end andre midt i den største Overflødighed; om
vi gik omkring paa Livets Skueplads, og saae
disse naturlige og uforstilte Handlinger, som skee
i den Tid vi leve; mon det ikke skulde røre os
mere, end at fremkalde en død Helt, som har le¬
vet for mange hundrede Aar siden, hvis Hand¬
linger have saa lidet tilfælles med vor Tænkemaa¬
de og Sæder, og som baade Historieskriverne og
Poeterne saaledes have forstillet, at vi altid maae
frygte at blive bedragne, om vi deraf vilde dømme
om det menneskelige Liv? Naar vi først havde seet
nogle af disse Ting, som H.storien og Geogra¬
phien beskriver, og som nu kuns ere Navne, om
hvilke vi i Mangel af Erfaring ikke kunne giøre
os rigtige Begreber, hvor skulde da disse Viden¬
skaber fornøie os, og hvor megen Lyst skulde vi
have til at gaae videre, til at undersøge Grund¬
Reglerne af Agerdyrkningen, Handelen, Kon¬
sterne, og at kiende de Love, efter hvilke saa man¬
ge og adskillige Forretninger bestyres til heele Sel¬
skabets Gavn. Naar vi kom saa vidt engang,
da vidste vi først, at der var noget i Verden, som
var værd at see; da havde vi ikke nødig at søge
denne Lyst langt borte, at gaae paa Skuepladsen,
for at see opdigtede Handlinger; overalt, hvor
vi gik, skulde vi finde Anledning nok til at forlyste
