952
tænker ikke Rousseau. Men hvorfor tænke d
mange saaledes, som baade have læst disse Bøger
og have Skiønsomhed nok til at maale dem me
andre Verker af den menneskelige Viisdom, hv
kan opregne alle Aarsager, hvorfor kloge Folk fa
re vild, endog i saadanne Ting, som Eenfoldig
kunne begribe? og er det derfor des mindre sand,
at dette ofte skeer, nogle have maaskee læst dis
Bøger i deres Ungdom med Fordomme, som hav
de deres Grund i Overtroe, og de læse dem si
den igien med Fordomme, som komme af Van
troe. Vilde disse læse dem endnu engang. Je
forlanger ikke, at de første Gang skulde læse det
som guddommelige Bøger, men saaledes, som d
læse Historien af Socrates og de gamle Viise
Plutark, Plato, og Diogenes Laertius. Je
tør vist sige, at de fleste skulde ved den første Læt
ning komme videre, end Forfatteren af Emil¬
det er, videre end til at ansee denne Bog som de
største blant alle menneskelige Verker; de skuld
i dens Sammensættelse finde lige saa kiendelig
Spoer af en skabende og bestyrende Viisdon
som den, om hvilken Naturens Orden overbevi
ser dem. Men de maatte og ved Skriftens Læs
ning blive inden for de billige Grændser, som For
nuften selv og den sunde philosophiske Geist fore
skriver i Henseende til Naturens Randsagning
Ligesom det i denne er den Viise nok, at erkiend
