994
maae altid være fæstede paa det Heele, og vi fin
de Viisdom nok i dette for at troe, at det, son
baade Naturen og Skriften synes at tabe ved vo
res Fornufts videre Opløsning, og Deelenes af
brudte Betragtning er ikke en Feil i den Viisdom,
som har sammensat dem, men i den Forstand, som
betragter dem. Jeg frygter selv ingen Tid mer
for at begaae saadanne Feil, end naar jeg, for a
forøge min egen eller andres Overbeviisning, be¬
tragter nogle enkelte Led af disse Kieder, og jeg
har derfor aldrig anden Hensigt dermed, end a
overtale mine Læsere til at studere selv flittig
Naturens Bog, til at give Agt paa Forsynet
Veie i deres egne Førelser, og til at læse med Agf
somhed og uden Fordomme den Bog, som ef
Christen bør ansee for sin Troes eneste Grund
og som ingen, der kiender den, kan enten lad
være ulæst eller læse løselig, uden at begaae ef
Skiødesløshed, som er intet fornuftigt Mennesk
anstændig, og som den sunde Fornuft er nok til a
fordømme.
For at give Anledning til saadanne Be¬
tragtninger, vil jeg her kuns røre ved nogle Om
stændigheder af den evangeliske Historie, som vi
se, at Jesus fremfor alle andre Lærere har hav
det heele menneskelige Kiøns almindelige og san
de Beste til Øiemerke, og at han har prædike
denne Lærdom uden nogen Blanding af menneske
