5959
lige Skrøbelighader. Hoben af dem, som kaldes
Viise, og til denne Hob høre mange, som have
forskaffet sig et stort Navn i Verden og mange
Tilhængere, har ikke havt andet til Hensigt, end
at adskille sig fra andre ved nye Methoder eller
Lærebegreber, og at paanøde andre saadanne Mee¬
ninger, uden at bekymre sig meget om Visheden,
og endnu mindre om Nytten. Nogle have vir¬
kelig søgt at gavne Menneskene; de have dyrket
Sædelæren og Lovgiverkonsten, lært at opfylde
Pligterne i Huusstanden og at elske Fædernelan¬
det. Men hvor mange af disse have gjort det til
deres Hovedsag, at forbedre Hiertet? hvor man¬
ge have lært Menneskene at giøre gode Giernin¬
ger af de rette Grunde, og at tiene det Almindelige
saaledes, at de tillige selv bleve bedre Mennesker?
hvem har havt Dristighed nok til at sige Menne¬
skene, at det ikke var visse Lærebegreber, ikke go¬
de udvortes Handlinger alene, men Troe til Gud
og Kierlighed til Næsten, som giorde Mennesket
fuldkommen? Denne Sandhed, som Samvittig¬
heden dog saa let overbeviiser os at være Grunden,
til den rette Sædelære, hvem har sat den i saa
stort et Lys, hvem har drevet den med saadan en
Jver, og stadfæstet den med sit eget Exempel, med
saa mange Kierligheds Gierninger, saa stor en
Selvfornægtelse og en saa fuldkommen baade giø¬
rende og lidende Lydighed, som Jesus? vi finde
