504
vellugtende Blomster indflettede sølvhvide Haat
Hans Klæder vare hvidere end skinnende Sne¬
og som Morgenrødens Purpur var hans Lender,
Belte. - Med den høire Haand hævet mod Him¬
melen stod han der paa Veirets Vinger, holdend
en Qvist af Liveis Træe, som en fredelig Oliegree,
til Tegn paa Liv, i sin venstre. - Harmonisk som
Sphærernes, og stærk, som tusinde Vandes Lyl
var hans himmelske Tale. - Denne Fredslega
denne den Eviges Sendebud var det, af hvis li¬
salige Mund hørtes den fredfulde Trøst: Frygte
ikke! -Og det fuldt livsaligere Budskab: Ede
er i Dag en Frelser født.
Himmel! Hvem gielder slig Salighed
Frelse- - Ja visselig gielder den Evigforlorn.
ellers Guds evige Søn ei i Dag skulde ladet if
føde. - - Gielder den Dievlene? - O, de
skrækfulde Svar, der mig gives, hvo tør udsie
det, eller hvo kan det? – Skue hist, hvor ræk
somt og grumt at Helvede aabner sig, de Usalig¬
evige Fængsel, huult som Tordenen høres en y¬
kelig Hylen, som Overvundnes veeklagende Ly¬
dybest fra Afgrundens Skiød at opstige - Jan¬
mer og Skræk! - - O, hvor brøler det luend
Jldsvælg! - Tør jeg og - Frelser - vove
skue den gruefulde Scene? Ja, Tillid til dig gie
mig dristig, saa vover jeg at besynge den.
