505
Midt udi Flammen af Svælget, der ligger
den gamle Forfører, Slangen; - syv værre
Aander, fælt omskyggede af en tyk pestagtig Røg,
og giftig Damp, sidde omkring paa syv sorte ild¬
sprudende Throner. - Ellers spliidagtige og mis¬
undelige over Satan, at han, som mindre ond, dog
holdes værdig til Helvedes Fyrste, havde nu En¬
gelens Røst, - denne Tordenrøst for de Fordøm¬
te! – grumt foreenet de fiendske oprøriske Mag¬
ter. - Saa fælt holdtes aldrig før Raad, saa for¬
tvivletenig var endnu ingen Beslutning. "Ræd,
"og beskyt, eller hævn os, mægtigste Satan! og
"J Rigets syv Pillere, hævn os!- saa hylte den
bange fortvivlende Skare, - og strax raab¬
"te en Hær af fordømte Siele: Nei, ikke ræd,
"men kun hævn os! udslet den Nyefødte af
Jorden! - tilforn vor Saligheds Haab,
"nu vor Fordommelse! - hævn os! - giør
"hans Komme forgieves, at vi ikke skulde væ¬
re ene fordømte!, Saa talede, fulde af Had,
og af Mishaab, og Skielven, disse Evigfordømte.
- Helvede skialv, og selv Satan, og opstod at
tale: "Hverken jeg kan, eller vil; kun for min egen
Skyld hæver min Arm sig til Strid, for at mar¬
"tre jer dobbelt, og evig; og at forsamle - Trods
han, den hebudede Fødte det hindrer! - alt
"flere til Eder, indtil den heele fordømmelige Art;
"-men et i Tanke om Hævn, ei i Haab at ud¬
