508
"skrøbelige, Menneskes Forening med Christo
"nys hvor fornedret, nu udi ham hvor ophøiet
dog hvilken Afskye det bliver, om det, - o skræk
"fulde Tanke! - om det forskyder sin Jesuml¬
"-Vor Jesus! - - Ja Eders, saa elskte Gu¬
Verden!,  Herved istemte det hellige Cho
med høilydelig Røst: Ære være Gud i det Høie
Fred paa Jorden, Mennesket Guds Velde
hagelighed!- Og nu opfore de himmelske Aan
der fra Jorden - og lad dem ikkun opfare! -
Jesus, nok Saligheds Trøst! Jefus bliver tilbe
ge.
Jesus, vor Jesus - Du Himlene
Gud, hvilken Naade er denne - Os Faldne, U
værdige, Trængende, Evigforlorne, os er i Da¬
en Frelser født. - Hvo kan, o Gud, dig fuld
takke, ja om vi og ganske fra nu af henlevede dig
- og saa bør det os visselig leve, værdigen takk
dig ved et christeligt og dydefuldt Liv, for saa dy
og saa uforskyldt en Frelse! - Ja uforskylde
thi hvad kunde bevæge, fortørnede Gud, nu vo
himmelske Fader! dig til saa underfuld en Naade
-Var det vor Venskab og Kierlighed til dig!
O du guddommelige Menneskeven! - der dro
dig ned til os at fødes? Følgen det viiste, og viise
endnu, vi korsfæstede dig, og korsfæste endnu dag
lig. - Men just vor Uværdighed var det, vo
Trang, som nedraabte dig til os; du saae os, fr¬
