509
Evighed saae du os uden al Redning; du ynkedes
inderlig over os, og nedsteeg fra din Saligheds
Throne, - der, hvor tilbedende Aander nedkaste
dybt deres Kroner for dine Fødder; - derfra, -
o Kierligheds Dyb! - nedsteeg du paa Jorden
at fødes. -- og hvilken Fødsel! hvor forarger
den menneskelig Stolthed! - en Stald og en
Krybbe, er dette en sømmelig Pragt for de Hel¬
liges Konge? Ja mere end Kongelig=prægtig for
Hiertet, om ei for Øiet at skue. - Prises dog
Jordens Store, naar de ere viise og høimodige
nok til at foragte en forfængelig Pragt; og du,
hvis Rige er ikke af denne Verden, du skulde ta¬
be din Roes hos Jgienfødte, og det fordi du var stor
nok til at kunne fornedre dig selv af Kierlighed til
Mennesket? - Nei, saadan Fornedrelse ærer
dig; heri just elsker jeg dig; heraf kiendes din
Guddom. - - Daarlighed glimrer i Guld,
Viisdommen praler af Vid, Kierlighed den ikkun
skinner af himmelsk Dyd; - saadan Pragt
sømmer min Jesus, den og kun den er hans
Guddom anstændig; - thi kan vel glimrende
Pragt lyse op mod en Straale Fornuft? Saa¬
ledes viger Fornuft for den meere skinnende Dyd;
men hvilken Samling af Dyd fremskinner ei i
min Jesu frievillige Trang? - See dog, hvor
ydmyg, taalmodig, og fattig, men os til uende¬
lig Rigdom, er ei hans Fødsel i Stalden? -
