570
Krybven, hvor taler den aandelig Viisdom, og
himmelsk Trøst! - O Selvfornægtelses Møn¬
ster, og ypperste Lærer! giv os, de faa, som
dig antage, at adlyde dette dit første og helligste
Bud!
Himmelske Straale, Fornuft! Levning
endnu af det tabte Guds Billede! du, som for¬
gieves søgte Trøst hos dig selv, kom, og nedknæl
for Krybben, der ligger al Verdens Forsoner;
troe dog hvad Engelen vidner, kom selv, og hør
det livsaligste Budskab, som nogen Tid hørtes;
thi vel var, himmelske Fader! din første Velsig¬
nelse over Mennesket skabt i dit billede fuld af
kierlig og uforskyldt Naade, men dog fuldt mere
kierlig er denne de Faldnes Opreisning, og har
kostet dig, - og du meer end vor Skaber, meer
end Fader, en uendelig høiere Priis. - For
en Verden at skabe, taler du kun, og den frem¬
staaer af intet; du taler igien, og see! den syn¬
ker tilbage til intet, dens forrige Udspring; men
for at forløse Verden, vidner Engelen: at din
evige Søn i Dag lod sig fode. - - O en
vigtig Tidende for evig Forlorne! - Prøv, grub¬
lende Fornuft! om du veed dig en anden og tryg¬
gere Frelse; hvis ikke, da hør den udsendte
Jesum, og annam ham med Glæde; - du
skal da først blive roelig, - og meer end roelig;
- salig, ja allerede her salig, - hør til med
hellig Forundring.
