911
Før Tidens Fodsel, alt i den tomme E¬
vighed, da endnu intet tænkende Væsen var saligt
eller usaligt, ved at enten elske eller hade sin Ska¬
ber, men han, den Ubegribelige, var sig selv nok,
alt da allerede blev din hemmelige Frelse besluttet.
- Saa først fremkaldte Guds skabende Vink
dig til Liv af dit Intet. - Men neppe blev du
til, før du blev din himmelske Fader ulydig; og
dog faldt du ikke saa snart, førend den bereedte
Frelse dig loves. - Frugtsommelig med dette
salige Haab nærmede sig Tidens Fylde, og nu
opfyldtes det helligste og kierligste Løfte. - J
Tidens Fylde lydede Engelens Rost: Eder er i
Dag den ved Tidens Fødsel belovede Frelser
fodt. - Og først ved Tidens Død skal denne
salige Røst - Tak skee dig, livsalige Jesu!
aflade at lyde, og lyde til Frelse for hver den,
som vil høre.
Ja, lad ikkun Engelen for længst have op¬
holdt at tale, lad os kuns ikke meere see de Almagts
Under, der forherligede vor Frelses Forkyndelse,
lad Fornuften forsøge, om den vil, at kuldkaste
den største historiske Vished; denne Saligheds
Stemme skal dog alligevel lydelig høres. - Ja,
saa længe vi, o du, vor dyre Forsoner, ikkun
beholde dit helligste Ord, og deri den blotte For¬
tæling af dit guddommelige Levnet og Lære, skal
denne paa en langt mere og overbeviisende Maa¬
