712
de tiltale den billige Fornuft, end Tegn i Soel og
Maane, ved idelig stadfæstende Mirakler skulle
tale; og vor prøvende Fornuft skal nødes at til¬
staae:
Saa lærte ingen Viis, saa kunde in¬
tet plor Menneske tænte, tale eller handle,
og den, der saa levede og døde, maae visselig
"være Messias." Tvinger nu denne Be¬
kiendelse os videre til et Forsøg, at lyde den sali¬
ge Lære, som vor Fornuft selv maae beundre, hvor
høi, vis og himmelsk bliver da vor Overbeviis¬
ning, at Lærdommen er fra Gud. - O Viis¬
dom fra oven ned skiult for de Kloge, aabenbar
for de Umyndige, ene bunden til Guds Ords
frievillige Lydighed; altsaa lige saa evig som Guds
Ord selv, hvis mindste Tøddel end ikke skal for¬
gaae i den sidste Lue; nei, Skriftens Bog skal
endda ligge opladt, naar Naturen døer, og foldes
sammen som en Bog.
Forsøg kuns, Fornuft! ved oprigtig Rand¬
sagning, om Sangens Vidnesbyrd er sandt, at
Engelens Frelsebudskab høres endnu, om vi
kun ville agte derpaa. - Hvad siger jeg! -
Det er meer end Engelens Røst, det er Guds
Aands Røst, der uden Ophør raaber i det slum¬
rende Bryst, skiønt sielden kun hørt af vort ved
Verdens forfængelige Bulder døvede Øre -
men hvor overlydt vidner den i en stille sagtmodig
Aand, og os til salig Fred istemmer Engelens
