28
modsige alk hvad man vilde. Jeg har paa et
andet Sted anført, hvad Socrates havde at er¬
indre mod dette Begreb om Philosophien; men
det lader, som han der siger os mere, hvad den
ikke er, end hvad den er. Maaskee er det hans
Tanker, som Plato udtrykker, naar han lærer,
at Philosophien er en Lyst til den Guddomme¬
lige Viisdom og til det høieste Gode, at dette
Gode bestaaer i en Overeenstemmelse og For¬
ening med Gud, som opnaaes ved Dyden,
og at denne Dyd er den sande Viisdom; En
fuldkommen Forstand, siger han, er ikke an¬
det end en fuldkommen Dyd. Aristoteles,
under hvilken Philosophien først fik Form af en
Videnskab, fandt, at dette Begreb ikke var be¬
stemt nok. Af ham have vi den første fuldstæn¬
dige Inddeeling af Philosophien, den første or¬
dentlige Tænkekonst, og de første rigtige Defini¬
tioner af alle Dyder og Laster. Ved disse rigti¬
gere Bestemmelser udfandt han, at der var et dob¬
delt høieste Gode, et Theoretisk og et Practisk;
at det var det Theoretiske eller Betragtningen
fornemmelig, som giorde en Philosoph; at Dy¬
den alene hverken giorde viis eller lyksalig: For
at være fornøiet, maatte en Philosoph have mange
flere gode Ting end Philosophien alene, og iblant
disse gode Ting regnede Aristoteles Adelskab og
Skiønhed. De alvorlige Stoiker vare af andre
