293
Tanker. Det var dem ikke nok, med Plato
at giøre Dyden til det høieste Gode; den maatte
og være det eneste. En viis Mand skulde
aflegge alle Passioner. Han maatte hverken
elske eller hade, være glad eller bedrøvet; Han
vidste, at Vellyst var intet Godt, og Smerte
intet Ondt; og saadan en viis Mand, en Philo¬
soph, sagde de, var skiøn, om han end var
vanskabt, ruig, om han end var en Betser,
og en Stor Herre, om han end var en Slave.
Det gaaer for vidt, svarede Epitur, Øiemer¬
ket af Philosophien er Vellyst, og en Philosoph
er en Mand, som forstaaer bedre at fornøie sig
end andre Folk. Han lever ikke som en Cyni¬
ker, han foragter ikke Rigdom, Ære, Kier¬
lighed og Vunen. Paa Skuepladsen er
han den gladeste af alle Tilstuere, og ingen
forstaaer at dømme om Poesien og Musiken
saa vel som han. Men han skriver selv ingen
Bøger, han giør ingen Vers, fordi en viis
Mand elsker for Alting sin Rolighed.
Saa mange adskillige Beskrivelser af en
Philosoph finde vi hos de fire Hoved-Secter i
Grækenland, og der vare endnu mange flere.
Efter Diogenis Beskrivelse var en Philosoph en
nøgen Mand med et langt Skieg, som eiede
kuns en Stav og en Taske, og som i denne
Lilstand var mægtigere end Hercules, og
