30
større end en Konge. En viis Mand, sagde
Pyrryd, maae hverken nægte eller berræfte,
begiære eller afskye noget; Alting er ham lige¬
gyldigt, og han er i alle Tilfælde lige saa roelig,
som det Svuin, der sov paa Skivet, da det
var nær ved at synke. Falder han i en Grøft,
som Anaxagoras, bliver han liggende, og til¬
lader ingen at reise sig op. Saadan en Mand
var en Philosoph efter Tvivlernes Sect, og
denne Sect har til alle Tider været nok saa stor
som nogen af de andre. Den har i vore Tider
kuns forandret Navnet, og er nu bekiendt under
det Navn af Frietænkere.
Barbarerne havde og Viise, Schyterne
deres Druider, og Jndignerne deres Brami¬
ner. Lad os høre, hvad Tanker disse Folk giorde
dem om en Philosoph? De kiendte ingen anden
Tænkekonst, end den sunde Fornuft, ingen anden
Læremester end Naturen. Denne alene bestem¬
mede baade deres Begiærligheder og deres Be¬
greber. "En viis Mand, sagde Braminerne i
deres Samtale med Alexander, maae hverken
lyve eller være lettroende; han maae ikke snakke,
meget, eller som Grækerne agte den for en Phi¬
losoph, der har et got Mundlær, hvis
Klogskab er paa hans Læber, som siger, hvad
han burde giøre, og giør, hvad han ikke
tør sige. En viis Mand behøver hverken
