155
Saa mørkt var Alt i den gamle Philosophie;
indtil Begrebet selv af en Philosoph, og dette
Mørke varede indtil vore Tider; Thi i den mid¬
lere Alder kiendte man ikke andre Philosopher
end Aristoteliker, Hexemestere og Guldma¬
gere.Vesdartes lærte os først at defmnere,
og Wvolf at demonstrere. Den Mathematiske
Methode kom op, og Alting blev lyst i Philoso¬
phien. Spørger man nu, hvad en Philosoph
er? da finde vi kuns een og den samme Defiition
i alle voxe Lære-Bøger, og i denne er intet ufor¬
klaret eller ubestemt. Philosophien, hedder det,
er en Videnskab om Mueligheder. Men hvad
er Videnskab, hvad er Muelighed? Videnskab,
svarer man, er en Færdighed i at bevise.: At
bevise er at give Grund for det, som man næg¬
ter eller bekræfter, og en Grund er det, hvoraf
man forstaaer, at en Ting heller maae være end
ikke være. Muelighed er det, som ikke er
modsigende, og en Modsigelse er en Forbindelse
af tvende Begreber, hvoraf det ene nægter,
hvad det andet bekræfter. Hvem veed nu ikke,
hvad en Philosoph, og hvad Philosophien er?
Hvor tydelige, hvor bestemte, hvor grundige
ere ikke disse Begreber frem for de Gamles?
Her, er, ingen af: de mørke Ord, høie¬
ste Gode,  Dyd, Betragtning, Sinds
Rolighed, Fornøielse, Lyrsalighed; Ord,
ft. 5. Vi¬
