, at der er en høiere Aarsag til, hvilken alle Ting
ere undergivne? Dens Bevægelse er dens Sprog;
Den bringer os Sommer og Vinter til rette
id; Den bevæger heele Naturen, og giør
den frugthar; hvor er denne Taushed ikke vel¬
talende? siger det Chinesiske Orakel (Con¬
tucius.) -
Naar en sand Philosoph opløfter sit Sind
til høiere Betragtninger, bestyres det altid af
Forsigtighed, og forlader sig ikke for meget paa
ine egne Kræfter. Overbeviist om den men¬
neskelige Forstands Svaghed, stoler han ikke
for meget paa sin egen Jndsigt. Han tænker,
at man i Sandhedens Undersøgning bør først
bestemme Brugen af sin Fornuft, og holde den
inden for sine naturlige Grændser, og i det
han skyer lige saa meget Dogmatisternes For¬
domme, som Pyrrhonisternes Blindhed, tref¬
ser han en rigtig Middelvei imellem en alt for
stor Lettroenhed og en vantroende Egensindighed!
Den rette og lovlige Brug af Fornuften er det
væsentlige Kiendetegn af den Philosophiske
Geist: -
At ansee de Begreber, som vi have om
Ondt og Godt, om Dyd og Last, for en blot
Virkning af de første Lovgiveres Statskonst, eller
Menneskenes selskabelige Fordrage; Dette er
efter Hobbes, 1a Mettrie og Fabelen om
