41
meget indsvøbes og tildækkes, hvor man saa siel¬
den lader dem komme i den friske Luft, og med
saa stor Omhyggelighed vogter dem for Kulden?
Er der et Land, hvor man med Spise, Drikke,
Klæder og Varme saa meget forkieler og svækker
deres Natur? Jeg taler ikke om vore Skikke¬
lige og Fornemme Folk alene, men og om vore
Bønder.
Vore stærke Legemer trænge naturligviis til
megen Bevægelse, især i Ungdommen; og den
heele Opdragelse gaaer ud paa at giøre vore Børn
saa stive og ubevægelige, som Støtter. Hvad
andre Folk kalde Liv og Friehed, det kalde vi
Vildskab og Modvillighed; og hvad enhver for¬
nuftig Mand, som kiender lidt af den menneske¬
lige Natur, holdt for Dorskhed og Søvnagtighed
hos et Barn, det holde vi for den største Dyd:
At kunne staae længe plantet paa et Sted;: at
sidde nogle Timer naglet paa en Stoel; at tie saa
længe, indtil man tillader det at lukke Munden
op; og at see mange Ting, som det begierer,
uden at forlange noget deraf.
Ligesaa meget arbeide vi paa at undertrykke
Sindets Virksomhed. Næst Legemets Stivhed
a Ubevægelighed holder man det for den største
Lyd hos et Barn, at være stum og følesløs.
eielden tillades det et ungt Menneske at oplade
m Mund i et Selskab af gamle Folk, og skeer
