50
dette er lige saa bekiendt, som det falder enhver i
Øinene, og er baade ofte og forgieves sagt. Jeg
vil kuns sige et par Ord om Studeringerne selv.
Jngen, som kiender de Nordiske Folk, enten af
de gamle Tiders Historie, eller af egen Erfaren¬
hed, kan troe, at de mangle enten naturlig Skiøn¬
somhed eller Følelse, for at fatte baade det Grun¬
dige og det Skiønne; men det er og tillige vist,
at intet Folk er mindre skabt til at giøre meget af
smaa Ting, og til at beskieftige sig med Bagatel¬
ler, enten det er i Videnskaberne eller i Sæder¬
ne. Naturen dannede os mere til at virke, end
til at gruble, mere til at føle Skiønheden af et
ædelt Foretagende, end af en gammel Phrase.
Religionen, Lovene, og Heltenes Roes, var
det, som beskieftigede vore første Philosopher og
Sangere. Hvilket Folk har i Hedenskabet selv
tænkt værdigere om Gud og Sielen, end Nordens
første Jndbyggere? Hvem har været skarpsindi¬
gere i at opdage Grundene til de menneskelige For¬
bindelser, end vore gamle Lovgivere? Hvor er
der et Folk, som kan rose sig af en finere Følelse
af Æren, og hos hvilket en værdig og fortient
Roes virkede mere end paa disse Helte, som i
Krigen havde Historieskrivere og Digtere ved de¬
res Side, og som i Freden fornøiede sig med at
læse og besynge deres Forfædres Bedrifter? Men
hvormed beskieftige sig nu deres Efterkommere?
