94
have lært sig selv de fleste fornødne Haandverker,
men og frembragt undertiden Originaler og Me¬
sterstykker. De kiendte Videnskaberne, førend
vi endnu havde, Akademier. De dyrkede deres
Sprog og Historie, havde oplyste Patrioter,
skiønsomme Historieskrivere, og philosophiske
Digtere, da Videnskaberne hos os endnu vare
indsluttede i Klosterne, og bleve dyrkede af Mun¬
ke, som ikke forstode andet end Latin. Vi have
det første Lys fra dem: nu faae de Videnskaber¬
ne fra os; og er det Under, om de ikke overgaae
deres Lærere? Dersom de have mindre Lærde, have
de uden Tvivl flere Læsere, flere, som bekymre
sig om Sprogets og Videnskabernes Fremvext.
Naar jeg undtager Kiøbenhavn, som ansees for
en Bye, der ikke hører til Danmark alene, men
er en Samling af begge Rigers Styrke, kan en
Dansk Forfatter regne ti Læsere i Norge mod een
i Danmark; og dersom det er hans Hensigt mer
at blive læst af dem, som han kan opbygge, end
at blive roest af vore Konstdommere, vil jeg heller
raade ham at skrive for en eneste Bye, som Chri¬
stiania eller Bergen, end for vores heele lærde
Publikum, naar man regner Provincerne dertil.
Med saa megen Lyst til at tænke foreener dett
Folk en Dristighed til at tale og handle som det
tænker, og dette giør dem baade nidkiere og be¬
standige i deres Foretagender. Jngen kielen Op¬
